Fildelingsdebat – 29. maj
torsdag, maj 22nd, 2008Debat om fremtidens kulturmarked
D2N & Turbulens.net præsenterer
med støtte fra Hovedstadens Oplysningsforbund
Fildeling og distribution af kopibeskyttet materiale på nettet påkalder sig en bred diskussion af fremtidens kulturmarked. Teknologien giver i dag mulighed for at distribuere kopier af tekst, billeder, musik og film mellem et konstant stigende antal brugere uden hensyn til regler om ophavsret. Det har efterladt ophavsretten med et påtrængende behov for modernisering og en ny måde at tage hensyn til digital forbrug af medier. Det er nødvendigt med en åben debat, hvor både kunstnere, forbrugere og forvaltningsorganisationer får taletid. Hvad siger kunstnerne og rettighedshaverne selv til udviklingen – hvordan sikrer kunstnerne at den teknologiske udvikling tilfører øget selvstændighed og kontrol? Hvordan skal forbrugerne forholde sig til digitale metoder til ophavsretslig beskyttelse som f.eks. Digital Rights Management? Og hvordan sikrer pladeselskaberne, at investeringslysten og det økonomiske udbytte ikke forsvinder, når fildeling gør kopibeskyttet materiale offentligt tilgængeligt.
Program
Torsdag, d. 29. maj – fra 17.00
- 17.00 Åbne døre
- 18.00 Introduktions oplæg ved Henrik Moltke
- 18.15 Steal This Film 2 (45 mins)
- 19.00 Oplæg ved paneldeltagere
- 19.30 Åben debat. Ordstyrer: Henrik Moltke
Under film og debat serveres aftensmad. Maden er med i billettens pris. Dog ikke drikkevarer.
Tilmelding
Bestil billetter på aftenskolen.dk til kr. 30,- incl. aftensmad
Pris i døren: kr. 40,- incl. aftensmad
Sted
Høkerboderne 20 – Hvide Kødby, København V
Kort
Paneldeltagere
- Peter Sunde, Talsmand for The Pirate Bay
- Henrik Moltke, journalist ved Danmarks Radio (Harddisken) og dokumentarist (Good Copy Bad Copy)
- Morten Bay, forfatter, musiker, stifter af distributionsprojektet Phonofile, forretningsudvikler hos Aller Press
- Nicolaj Hyltén-Cavallius, musiker (Bagdad Dagblad), formand for Danske Uafhængige Pladeselskaber, direktør i pladeselskabet Artiscope.




